Hagenskov blev fredet i 1918. Se rapport efter senest besigtigelse i 2015.
Kronik om "Egernførde og Hagenskov" af Dr. Phil. Lars N. Henningsen bragt i Flensborg Avis og i Fyens Stiftstidende februar 2018
Læs den her
Hagenskov omtales første gang i 1251, da kong Abel på Hagenskov
underskrev et dokument, der gav borgerne i Fåborg toldfrihed.
Hagenskov omtales igen i 1259, da kong Kristoffer d. I efter en strid
med ærkebiskop Jacob Erlandsen fængsler denne på Hagenskov.
I 1396 lykkes det dronning Margrethe d. I at tilbagekøbe Hagenskov
fra de holstenske grever, og Hagenskov er herefter kongeligt len i
næsten 300 år.
Det oprindelige Hagenskov var en en fire-fløjet middelalderborg i
2 stokværk. Borgen var ca. 100 meter på den ene led og ca. 70 m
på den anden, og den regnedes for en af de stærkeste borge i
landet. Godset omfattede 15.000 tdr. land og 220 bøndergårde.
Godset drives af skiftende lensmænd, bl.a. Jacob Ulfeldt, far til den
berygtede Corfitz Ulfeldt, som blev født på Hagenskov i 1606.
Frederik d. III, som indførte enevælden, forærer Hagenskov til én af
sine trofaste mænd, Niels Ottesen Banner. I taknemmelighed over
gaven anmoder denne kongen om at ændre navnet til Frederiksgave,
hvilket godset hedder til 1962.
I midten af 1700-tallet ejes godset af Frantz Joachim von Dewitz. I 1741
brænder den gamle middelalderborg ned til grunden. Von Dewitz
bygger en midlertidig hovedbygning - den røde bindings-
værksgård beliggende skråt over for den nuværende hovedbygning.
Godset købes nogle år senere af storkøbmanden Niels Ryberg, og han
bygger i 1770-erne den nuværende hovedbygning i nyklassisistisk stil.
Den regnes for ét af de smukkeste bygningsværker fra denne periode.
Arkitekt var G. E. Rosenberg.
Niels Ryberg anlagde parken med hjælp fra den tyske havearkitekt
Schaunburg og omdannede i den forbindelse den gamle voldbanke til det
smukke voldparti, hvortil der i dag er offentlig adgang.
Niels Ryberg var en foregangsmand på mange felter. Han, der selv var
fæstesøn fra Nordjylland, var en af de første godsejere, der gav bønderne fri.
Han startede det første jordmodervæsen, og han interesserede sig for
såvel skole som kirke og satte også på disse områder sit præg på egnen,
bl.a. på Dreslette og Helnæs Kirker. Niels Ryberg købte også godset
Øbjerggård på Sydsjælland, hvor han oprettede et væveri, der leverede
til det kgl. hof.
Da Niels Ryberg dør i 1804, overtager sønnen Johan Christian såvel
godset som faderens handelsimperium. Johan Christian tilkøber nabogården Flenstofte, som drives sammen med Hagenskov. De to gårde blev senere
skilt igen. På grund af krigen med England såvel som statsbankerotten i
1813 går Johan Christian Ryberg fallit, og godset overtages af staten.
I 1841 flytter kronprins Frederik (den senere Frederik d.VII) til Fyn, hvor
han bliver guvernør. Indtil han i 1848 bliver konge, bor han skiftevis på
Odense Slot og på Frederiksgave. Sammen med ham bebor Louise
Rasmussen, den senere Grevinde Danner, Frederiksgave.
I 1854 sættes godset på auktion og købes af Weddelsborg Gods, og de
to godser drives sammen frem til 1942.
1942 køber konsul og vingrosserer Thor Andersen, Odense, Frederiksgave.
I 1954 sælger Thor Andersen Frederiksgave til Preben Caroc Claus Schall Holberg, som selv var født på godset Langeskov ved Svendborg. Han havde inden købet haft gården "Store Skullerupgård" på Sydsjælland, og de første
12 år drev han selv landbruget på Frederiksgave.
I 1962 sørgede Preben Caroc Schall Holberg for, at hovedbygningen blev
§12-fredet (Nationalt mindesmærke) og fik samtidig ved kongelig bevilling
lov til at ændre navnet tilbage til det oprindelige, Hagenskov. Få år senere sørgede han for, at hele godset med såvel park som landbrugsjord blev
fredet. Det var noget dengang helt ukendt. Preben Holbergs tanke var
at sørge for at hele herregårdsmiljøet kunne bevares for eftertiden.
I 1977 solgte Preben Caroc Schall Holberg Hagenskov til sin datter, Britta
Caroc Schall Holberg.
1.7.2005 omdannedes Hagenskov til et I/S mellem Britta Caroc Schall
Holberg og søn, advokat Jacob Caroc Claus Schall Holberg.
1. januar 2009, Jacob Caroc Claus Schall Holberg overtager Hagenskov Gods.
Supplerende litteratur: Udover klassiske værker som bl.a. : Danske Herregaarde
Kongehusets boliger af Niels Peter Stilling. Politikens Forlag 2003
Architectura, arkitekturhistorisk Årsskrift 17, Vibeke Klüver: Frederiksgave, opførelse og indretning af en storkøbmands landsted, 1995
Hagenskovs Historie af Jørgen Hansen, 2004
Niels Ryberg af AA. Rasch. Aarhus Universitetsforlag 1964
Minder om kronprins Frederik og kronprinsesse Mariane under deres ophold på Frederiksgave i årene 1841 - 1848, af A. Jensen , Snave, udgivet af Konsul Thor Andersen
Din hengivne Louise - breve til Carl Berling fra Louise Rasmussen( grevinde Danner) Forlaget Fremad 1999.
Ey blot til lyst, livets theater, af Preben Caroc Schall Holberg 1976
(genoptrykt 2005)
|
Bøger:
Ey blot til lyst, livets theater, af Preben Caroc Schall Holberg
Pris: 200 kr incl. moms plus forsendelse
Hagenskovs Historie af Jørgen Hansen
Pris: 75 kr incl. moms plus forsendelse
Bøgerne kan købes ved skriftlig henvendelse eller via mail.
|
|