Ferniseringen, Lørdag d. 24. juni kl. 14.

Rigtig mange mennesker trodsede den stride regn i lørdags, da maleren John Hansen og fotografen Klaus Bircholdt, der begge bor til leje på Hagenskov, åbnede deres galleri for sommeren i de rustikke lokaler i den gamle grisestald.
   

       

Det er  andet år i træk, de to kunstnere står for arrangementet, hvor der
vil være åbent, torsdag- søndag fra 13-17 indtil d. 20. august.
Udstillingen blev åbnet af Hagenskovs ejer, Britta Schall Holberg, der
glædede sig over, at de to kunstnere i den grad var med til at give liv til
stedet. Og så endda i den grisestald, hvor hun selv som barn var med til at
tage smågrise fra.