Hagenskovs ejer, godsejer, advokat Jacob Schall Holberg er fra 1. januar 2019 udnævnt til partner i Bech-Bruun advokatpartnerselskab.

Bech-Bruun, partnerportræt: Jacob Schall Holberg

Advokat med mange interesser

Jacob Schall Holberg er flasket op med politik, men faldt selv pladask for juraen. Han finder stor fornøjelse ved at løse juridiske ’regnestykker’, og allerede længe inden han blev ekspert i offentligretlige forhold, fandt han ud af, at retssagsførelse var lige hans gebet. Med en opvækst på Hagenskov Gods på Fyn – som han i dag selv ejer – falder det dog Jacob lige så naturligt at trække i gummistøvlerne og bruge andet end hovedet og talegaverne som redskab, og naturligt føler han det også at sidde i sadlen på den Harley-Davidson, han købte efter en motorcykeltur tværs gennem USA, og som i dag er et meget kært eje.   

Jeg valgte mit speciale …
Jeg har næsten bogstavelig talt fået politik ind med modermælken, og politik og samfundsforhold har fyldt meget i min opvækst og er altid blevet diskuteret henover bordet i mit barndomshjem. Interessen for de offentligretlige forhold kommer som en naturlig forlængelse heraf. Min interesse for juraen er helt grundlæggende og bred. Jeg kan godt lide selve den matematiske opgave, der ligger i at løse et problem med jura. Jeg havde også stor fornøjelse af at være konstitueret landsdommer i en periode, fordi man oplever nye sager hver dag inden for alle mulige områder. Jeg har været vidt omkring i juraen – også internationalt – og holder af mange discipliner. Jeg er Gomard-fan. Der er for mange i dag der mener, at kun statsstøtte eller aktieoptioner er interessant, men som får blanke øjne, når talen falder på andre områder. Sådan har jeg det ikke, men min største glæde har været ved de offentligretlige forhold og folke- og EU-retten.
Procedørrollen blev jeg kastet ud i allerede som helt ung fuldmægtig hos Kammeradvokaten, hvor jeg nærmest fra første dag fik et hav af sager i byretterne overalt i Danmark. Min læringskurve var helt ekstrem i den periode! Senere fik man hos Kammeradvokaten behov for, at jeg tog sager i landsretten, og jeg formåede at få møderet allerede som 2. års fuldmægtig på én enkelt prøvesag. Det var en meget stor dag. Jeg var på daværende tidspunkt blevet rigtig glad for at gå i retten – til min egen store overraskelse, da jeg altid har været nervøs for at gå til eksamen. Men lige som i eksamenslokalet forsvinder al nervøsitet i det sekund, jeg træder ind i retslokalet uanset om det er i Retten i Helsingør eller i Højesteret.

En af de mest spændende sager, jeg har været involveret i …
Jeg har haft ufatteligt mange spændende sager. Alt fra bogtyveriet på Det Kongelige Bibliotek til dér, hvor ejeren af en fugl har anlagt sag efter at have fået afslag på at få et cpr.nr. til fuglen og til den mere aktuelle sag om landmanden i Vejen, der spærrede en offentlig vej i protest mod, at kommunen efter hans mening uretmæssigt havde anlagt vejen på hans jord.  Sidstnævnte sag var interessant, fordi det drejede sig om statsret og Grundloven, og det var selvfølgelig sjovt at vinde den i Højesteret 4-3 mod min gamle arbejdsgiver efter at have tabt 3-0 i Landsretten. En anden og vanvittigt spændende sag, der har fyldt rigtig meget – også i mit sind – er den såkaldte ”SMS-sag” fra Aarhus Havn. Man havde ansat en ny havnedirektør til at rydde op i det rent ud sagt rådne arbejdsmiljø, der var blandt havnearbejderne. I den forbindelse blev flere kranførere bortvist på baggrund af en sms-korrespondance, hvoraf det fremgik, at der var foregået mobning – og ligefrem trusler - mod kolleger til ikke at udføre deres arbejde, og som indeholdt stærkt illoyale og nedsættende bemærkninger om havnens ledelse. To kranførere anmeldte direktøren for overtrædelse af straffelovens såkaldte ”hackerbestemmelse” ved at have tilegnet sig adgang til sms-korrespondancen. Det var meget specielt at være advokat for denne meget sympatiske klient, som var tiltalt, men selv – på linje med de fleste andre - opfattede sig som ’den gode’ og selvfølgelig var meget personligt påvirket af den alvorlige sag. Han endte med at få en bøde på 2.000 kr.(!), som vi ankede til landsretten, hvor både han og de øvrige tiltalte (repræsenteret af nogle af vores konkurrenter) blev frikendt, også selvom de andre ikke engang havde anket endsige med til hovedforhandlingen. Det var en stor dag! Der blev kvitteret med invitation til direktørens sommerfest.

En god klientrelation …
… er kendetegnet ved tillid til hinanden, hvilket forudsætter, at man kan tale om andet end arbejde. For klienterne skal der være noget vundet ved, at jeg går i retten på deres vegne, og det kræver selvsagt, at de har tillid til, at jeg gør det rigtige. Den tillid kan et stykke hen ad vejen opbygges ved ren faglighed, vundne sager osv., men den menneskelige forståelse og interesse for hinanden er mindst lige så vigtig, har jeg erfaret. Og så er man til rådighed og svarer til tiden. De to ting er der virkeligt megen goodwill i.

Min personlige stil som rådgiver …
… er baseret på, at man altid svarer på det, der bliver spurgt om. Som advokat og rådgiver ser jeg det som en af mine fornemmeste opgaver at give klienten et konkret svar med udgangspunkt i, hvad jeg selv ville gøre i klientens situation. Et brev helt udvandet med forbehold er uden værdi. Det ville jeg ikke selv betale for.

Bech-Bruun er i mine øjne …
… et verdensfirma i et meget lille land – både i overført og bogstaveligste forstand. Åbningen af vores kontorer i Shanghai og New York samt den nye innovationsafdeling siger noget om vores høje ambitionsniveau, og om hvordan vi ønsker at være innovative. Vi løser ikke bare sager her i huset, men har også fokus på fremtiden med 2020-planer osv. Det er den slags, vi har ressourcerne, musklerne og evnerne til. Vi kan servicere alle de største klienter på alle områder på den mest moderne måde.   

Noget af det særlige ved at arbejde i Bech-Bruun er …
… at vi samlet set ved noget om alt. Du vil altid kunne finde en i huset, der ved noget om en hvilken som helst problemstilling. I den sammenhæng giver Bech-Bruun-modellen så god mening, fordi opgaverne ryger derhen, hvor de hører til. Det er jo helt åbenbart i et hus, der har så mange kompetencer, at det er måden, man bør gøre det på. Desuden er vi et relativt ungt hus med en flad struktur og ingen ronkedorer. Til forskel fra på lille kontor er hver enhed i Bech-Bruun meget fri; der skal selvfølgelig tjenes penge og være ræson i tingene, men mulighederne og kræfterne er nærmest ubegrænsede, hvis bare idéen er god nok. Det er i hvert fald den fornemmelse, man har ved at arbejde i Bech-Bruun, og det tiltaler mig meget.

Jeg begyndte at læse jura …
Efter at have haft en fantastisk, ræverød samfundslærer i gymnasiet, som jeg holdt meget af at diskutere med, blev den politiske interesse, jeg havde med hjemmefra, yderligere vakt. Derfor var det oplagt, at jeg skulle læse statskundskab. Men da jeg blev introduceret for jura under en uddannelsesdag for gymnasieelever på Fyn, var jeg solgt, og drømmen blev ret hurtigt formet til at blive departementschef i Udenrigsministeriet. Jeg syntes, at EU var fantastisk spændende på det tidspunkt. Så efter at have været i Livgarden flyttede jeg til København for at blive jurist – som kun den tredje i familien efter først Ludvig Holberg tilbage i 1700-tallet og senere ham vi i familien kalder Ludvig den 2., som også var juraprofessor. At jeg endte med at blive advokat skyldtes et inspirerende møde med nogle rigtig dygtige folk fra Kammeradvokaten i forbindelse med en sag, jeg arbejdede med på, i min tid som student hos det daværende EU-Direktoratet. At jeg også fik advokatbestalling i New York var således meget langt fra min oprindelige plan.

Fra min studietid husker jeg særligt …
… en masse fester og ekstrem meget læsning. Jeg var en flittig jurastuderende. Men min studietid på Columbia University i New York, hvor jeg tog en LL.M, husker jeg i højere grad som helt fantastisk forrygende. Jeg var jo ældre og havde både uddannelse og erhvervserfaring og følte mig derfor på mere sikker grund. Jeg oplevede det meget ærefuldt, da jeg startede på Københavns Universitet (KU), men det her med at læse på et amerikansk universitet og tilhøre et campus gav en helt anden følelse af tilhørsforhold og ære, end den jeg kendte fra min tid på KU, hvor vi (i det daværende KU i Indre By) cyklede rundt i hele byen til de forskellige afdelinger af fakultetet, og hvor kandidatgraden knap nok blev markeret. Der var langt mere ’swung’ og højtidelighed over det på Columbia. Da den daværende amerikanske justitsminister og Columbia Alumni Eric Holder gav hånd til os alle og ønskede tillykke i sin egen gamle ”gown” på graduation day vidste man, at det var Ivy League.

Et råd jeg godt ville have haft som fuldmægtig eller stud.jur. …
Der er intet, jeg selv har fortrudt, men hvis jeg skal give et råd, vil jeg sige til de studerende, at de ikke skal lægge sig alt for fast på noget eller forsøge at skrue det perfekte CV sammen i forhold til en eller anden given stilling. Du skal hverken vælge alle de lette fag for at få et højt gennemsnit, eller efter hvad du tror, en anden vil synes, er det rigtige. Vælg efter dine interesser og ud fra en bred palet, så du får indblik i forskellige områder. Det afgørende er at tilegne sig det juridiske jugement og forstå, hvorfor og hvordan fagene spiller en rolle hver især. Det kræver, at man gør sig umage og virkelig studerer og sætter sig ind i problemstillingerne. Det er ikke udenadslæren, der gør dig god. Jeg er i øvrigt meget stor modstander af ”studiespecialisering”. 

I min fritid …
… følger jeg meget med i politik og må nok siges at være en nyhedsjunkie. Desuden har jeg en stor vennekreds, som jeg holder meget af at pleje så godt som overhovedet muligt. Jeg er – ved de fleste – ivrig fotograf. Derudover kan jeg lide at gå i teatret og til koncerter samt at cykle og gå ture. Derudover holder jeg af at køre på motorcykel. Jeg har en Harley Davidson, som jeg købte i USA efter at have kørt på den igennem USA med en kammerat. Da vi havde været så meget igennem sammen, kunne jeg simpelthen ikke slippe den, så jeg fik den shippet hele vejen hjem fra LA. Den betyder rigtig meget for mig. Det er først rigtig sommer, når jeg har hentet den efter vinteren hos Harley-Davidson i Valby. Desuden er jeg tit på Fyn for at se min familie og nyde lange frokoster på Hagenskov, som jeg i dag ejer og derfor naturligvis bruger en del tid på at administrere.

I mine ferier …
… elsker jeg at rejse! Jeg har rejst virkelig mange steder i verden, bl.a. i Sydamerika, Asien og New, Zealand, og jeg har boet i Skotland og New York. Jeg holder også af at besøge mine venner der er spredt udover hele verden efter studietiden i New York. Jeg har været ved verdens nordligste punkt i Skotland sammen med min far og besøgt den sydligste del af verden ved Ushuaia i Argentina med min mor. Min mormor var i øvrigt argentiner.

På mit natbord ligger …
… Bob Woodwards ”Fear: Trump in the White House” samt ”Syv år for PET” om Jakobs Scharfs tid som chef for PET. Det er rigtig spændende læsning – ikke mindst nu hvor sagen verserer i landsretten om, hvorvidt han har brudt sin tavshedspligt med bogen.

Det vil måske komme bag på folk …
… at jeg har været skovhugger i Skotland efter gymnasiet, da jeg gerne ville prøve at bo i udlandet. Jeg boede på et bed & breakfast i en lillebitte landsby, og det lykkedes mig at få en praktikplads i skovadministratorvirksomheden Scottish Woodlands Ltd. Jeg mente, at skovhugst måtte være noget, jeg kunne klare, for jeg havde altid hjulpet min far med vedligehold på godset og i skoven, og jeg havde da også medbragt gummistøvler og kedeldragt hjemmefra. Jeg var dog noget chokeret efter første arbejdsdag, hvor jeg blev hentet kl. 5 om morgenen og smidt om bag i en Ford Transit uden vinduer sammen med seks-syv andre – hvis skotske dialekt jeg i øvrigt ikke forstod et ord af – og kørt 180 km. ud til et bjerg, hvor vi skulle hakke bregner fra grantræerne på bjergsiden indtil fyraften. Det var sindssygt hårdt arbejde, skal jeg hilse at sige! Da jeg kom hjem den dag, gik jeg ned i den lokale røde telefonboks og ringede hjem til min mor og græd. Jeg endte dog med at blive rigtig glad for jobbet og blev der faktisk halvandet år – den sidste tid som chef for nogle andre folk, hvor vi bl.a. lavede nogle meget udfordrende dræningsprojekter. Derudover kan jeg fortælle, at jeg har været Ebberup-mester i backgammon, har spillet utroligt megen håndbold, samt at jeg har spillet hhv. bondeknold og sergent i Ole Bornedals tv-serie ”1864” i forbindelse med, at Hagenskov Gods var location for to høstfester i serien. Det var en kæmpe oplevelse.

Mine venner vil nok sige om mig …
… at jeg er en festlig fyr samt dygtig og ambitiøs. De vil nok også sige, at jeg er en, der deltager. Jeg forsøger så vidt muligt ikke at melde fra til invitationer fra venner og familie. Det er udfordrende, men jeg gør en stor indsats for fx at kunne være med til venners bryllup eller barnedåb i udlandet og kører gerne hjem til Fyn for at se en fodboldkamp med min far.

Hvis ikke jeg var advokat …
… håber jeg, at jeg var departementschef i Udenrigsministeriet eller ambassadør. Jeg tror ikke, jeg ville have brudt mig om at være politiker, men jeg ville nok have syntes godt om hele det diplomatiske arbejde og den forvaltningsrolle, der ligger i at få nogle ting til at ske efter andres ønske.