I august måned 2013 var Hagenskov slot, avlsbygninger og omgivelser location for filmoptagelser til Ole Bornedals storfilm og tv-serie om 1864.
Tv-serien får premiere den 27. september 2014.

Klik her for at se trailer til filmen. Obs: Åbner i et nyt vindue.

Britta Schall Holberg har skrevet en artikel til Kærum og Sønderbys sogns lokalhistoriskearkivs netop udkomne årbog, om det at være vært for sådan et arrangement. Artiklen er gengivet herunder:

1864 på Hagenskov

Den 27. september vil vi her på Hagenskov sidde limet til DR Tv, men det er vi sikkert ikke, de eneste, der gør. Ud over den danske befolkning i almindelighed, vil mange hundrede statister, skuespillere, håndværkere, påklædere, sminkøser og mange andre involverede sidde spændt og se på, når første afsnit går over skærmen.

Første afsnit af hvad: Af Ole Bornedals film om 1864, som er optaget flere steder, men hovedsagelig udenfor Prag, I den gamle by i Odense, i Plums lade i Assens, på Hvidkilde Gods, i Faaborg og på Hagenskov.

Jeg er blevet bedt om, at fortælle lidt om, hvor dan det er at lægge sted til så store optrin, som dem, der blev optaget på Hagenskov i september sidste år.

Der skal ikke herske tvivl om, at man tænker sig om to gange, før man siger ja, og alligevel: Når man bliver spurgt, om man vil lægge sted til optagelser af et stykke så vigtig og skelsættende stykke Danmarkshistorie som 1864, må man sige ja. Og det gjorde vi så.

Forløbet af sådan noget er langt: Vi blev kontaktet i januar sidste år, om vi ville være med, dels fordi filmholdet havde forelsket sig i vores smukke sted og specielt i det store rum, som udgøres af den store gårdsplads og ridebanen. Men også den kæmpestore lade, hovedbygningen, parken, avlsgårdens bygninger og den tidligere forpagterbolig, var de glade for til den store produktion, der i alt har kostet 173 mio. at lave, hvilket er det største beløb, der nogensinde er lavet film for herhjemme. Men så bliver der også både en tv-serie og en spillefilm ud af det.

Vi skulle gennem mange møder med lister om ønsker fra filmholdet om, hvordan de gerne ville sørge for, at Hagenskov kom til at ligne en gård fra 1864. Det betød, at alle elektriske installationer skulle tage væk, nøglehuller og ringeklokker skjules, skilte tages ned, gardiner hænges op i lejeboligerne, sten og kæder fjernes, græs lægges over med noget stof, der skulle ligne grus, perlesten væk, vejen til Aa dækkes med 140 ton grus, halmballer stables på ridebanen sammen med en mødding, en vandpumpe, gamle vogne og hegn til heste. Kostalden skulle igen befolkes med køer, engen med telte til ophold for statisterne. Masser og atter masser af store vogne rundt om hele gården med grej af alle slags… ja, jeg kunne blive ved. Nogle af forslagene var af en art, så vi måtte sige nej, andet sagde vi ja til. Og det var temmelig grænseoverskridende, da hele holdet, der skulle forberede optagelserne, først begyndte. Efterhånden var der strå af halm over det hele. Jeg, der ikke kan tåle, at et strå flyder, måtte virkelig mande mig op. Men efterhånden vænnede vi os til det. Ja, til sidste kom vi helt til at savne det hele, da det kom væk.

Optagelserne begyndte så i september. Alle de kendte skuespillere ankom sammen med Ole Bornedal. Al færdsel herigennem blev forbudt, hvilket omegnen ikke kunne forstå, nogle blev endda aggressive overfor de hjælpere, der prøvede at stoppe dem: mange kørte bare igennem, hvilket gav problemer for lydmanden, så optagelserne måtte tages om og om igen. Men det gav også andre problemer, for det ser dumt ud på en film fra 1864, hvis der er spor af en Fiat på grusvejen. Utallige var de dumme undskyldninger for at køre gennem trods skiltet:” Kun ærindekørsel tilladt”. ”Jeg er på vej til købmanden!” lød det igen og igen, så den stående vittighed her var: ” Der er altså folk, der ikke burde have bestået deres teoriprøve.”

Storslåede skuespilpræstationer var vi vidne til i de uger optagelserne stod på. Kl. 6 om morgenen blev flere hundrede statister sat af fra en bus fra Willemoes busser, og et par timer efter var de forvandlet til mennesker fra 1864 klar til optagelse og alenlange ventetider. Mange scener skal tages om og om igen, indtil instruktøren er tilfreds. Imens må alle stå og vente, mens der gives instrukser, og så pludselig lyder feltråbet: AKTION, og så går alle i gang med det, de er blevet instrueret til. Indtil der lyder et vældigt råb: CUT, så går det hele i stå igen.

Storslåede optrin på gårdspladsen, storslåede optrin ved de store høstfester i laden eller i kostalden eller på hølofterne, på slottet eller ved den lille smedie, har vi været vidne til. De har givet en indsigt i, hvilket kæmpearbejde, der ligger bag et sådant filmarbejde, hvor professionelle kunstnerne er og hvilken tålmodighed, de skal besidde.

Det betyder, at når vi nu ser film eller teater, vurderer vi så mange ting, som vi aldrig lagde mærke til før. Det blev virkelig en oplevelse, og vores største skræk: får de dog nogensinde ryddet alt det op igen? blev gjort helt til skamme. Alt blev efterladt i den fineste orden igen. Og på vores væg hænger et kæmpebillede af alle de medvirkende, som fotografen ved afslutningen af optagelserne samlede foran slottet. I hundredevis af mennesker. Et storslået billede og et fint minde.

Britta Schall Holberg



     

     Foto: Tina Valbjørn